Jeg har altid være fascineret af flader med historie og patina. Af sprækker og mellemrum og forholdet mellem masse og rum. En væg med lag, afskalninger og sprækker kan for mig være smukkere og mere fortællende end det mest gennemarbejdede maleri.
Oplæg til mine værker er registreringer af fænomener jeg møder og affotograferer, på min færden, både i hverdagen og på rejser. I malerierne forholder jeg mig frit til de indsamlede inspirationskilder, og arbejder med at skabe kompositioner med balance mellem masse, rum og farveholdning. Malerierne er skalaløse, men kan trække referencer til naturens kræfter, fra celleniveau til klippesprækker; fællesnævneren er organisk genererede strukturer.
Min måde at undersøge og udarbejde strukturer, former og flader på, trækker referencer til den måde form og rum ofte udvikles i mit arkitektoniske virke. For mig er der en glidende overgang mellem mit arbejdet med arkitektonisk form og rum og mit arbejde med de mere abstrakte malerier og collager.
